Yderligere oplysninger
:
Annullation af udbud: Da Bygherre alene har modtaget én ansøgning, som ikke kan tages i betragtning, annulleres udbuddet. Udelukkelsesgrunde: Ansøger må ikke være omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 134 a, § 135, stk. 1 - 3 og § 136. I modsat fald er ordregiver forpligtet til at udelukke ansøger, jf. dog udbudslovens § 135, stk. 4 og 5. I forhold til de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, må ansøger ikke være omfattet af stk. 1, nr. 2 omhandlende konkurs mm. Ansøger, der er omfattet af en udelukkelsesgrund, jf. ovenstående er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre ansøger fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at være pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Ordregiver kan alene udelukke en ansøger, hvis Ordregiver har meddelt, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis virksomheden ikke inden for en passende frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed (self-cleaning), eller hvis den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3. I medfør af udbudslovens § 134 a skal Ordregiver udelukke en virksomhed fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis virksomheden er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Ordregiver vil påse udelukkelsesgrundens fravær forud for tildelingsbeslutningen. Udvælgelse: Ordregiver udvælger tre ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive indledende tilbud. Er der flere konditionsmæssige, egnede ansøgere, vil Ordregiver foretage en udvælgelse af de tre bedst egnede. I udvælgelsen lægges der vægt på, at ansøgerne kan fremvise referencer angående leverancer, som svarer til den udbudte kontrakt. I vurderingen af referencerne vil Ordregiver ud fra en helhedsbetragtning lægge vægt på i hvor høj grad referencerne viser erfaring med leverancer, som svarer til og dækker de kompetencer og ydelser, som skal leveres til Ordregiver for opfyldelse af den udbudte kontrakt. Forordning (EU) 2022/576: Ordregiver skal gøre opmærksom på, at der i medfør af artikel 5k i Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (herefter "Forordningen") gælder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske selskaber og russisk kontrollerede selskaber mv. Forbuddet omfatter også tildeling til tilbudsgivere, som anvender støttende enheder eller underleverandører, der er omfattet af Forordningens artikel 5 k, hvis værdien af en sådan støttende enheds/underleverandørs leverancer udgør mere end 10 % af kontraktværdien. Ordregiver kan derfor på et hvilket som helst tidspunkt i udbudsprocessen kræve, at ansøgere og tilbudsgivere dokumenterer ikke at befinde sig i omstændigheder omfattet af artikel 5k i Forordningen, herunder kan Ordregiver anmode ansøgere og tilbudsgivere om at underskrive tro- og loverklæring om dette forhold (se bilag). Dokumentation: Når Ordregiver har vurderet, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, skal den tilbudsgiver, som Ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD’et. Herudover skal tilbudsgiver fremlægge en underskrevet tro og love-erklæring om, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 134 a samt en tro og love-erklæring om at tilbudsgiver ikke er en økonomisk aktør omfattet af forbuddet i artikel 5k i forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger (herefter ”sanktionsforordningen”), der destabiliserer situationen i Ukraine, se også nedenfor. Først når ordregiver har indhentet fornøden dokumentation, træffer ordregiver beslutning om tildeling af kontrakten. Hvis tilbuddet er afgivet af en sammenslutning af virksomheder, skal ovenstående dokumentation, samt dokumentation for oplysninger i ESPD’et fremlægges af alle virksomheder, som indgår i tilbuddet, dvs. også af alle virksomheder som er en del af sammenslutningen. Tro og love-erklæringerne skal også fremlægges af alle virksomheder, som indgår i en sammenslutning af virksomheder. Det samme gør sig gældende for økonomiske aktører/virksomheder, hvis finansielle og økonomiske formåen og/eller tekniske og faglige formåen tilbudsgiveren baserer sig på. Ovenstående dokumentation skal dog ikke indhentes, hvis Ordregiver undtagelsesvist har indhentet dokumentation tidligere, jf. udbudslovens § 151, stk. 2. Dokumentation for udelukkelsesgrunde: Som bevis for, at tilbudsgiver eller visse personer, der er tilknyttet tilbudsgiver, jf. udbudslovens § 135, stk. 2, ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 eller 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2: 1) Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, der viser, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1. 2) Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land som bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 135, stk. 3. For så vidt angår danske tilbudsgivere, kan beviset bestå i en serviceattest. Serviceattester udstedes af Erhvervsstyrelsen. Udsteder det land, hvori tilbudsgiver er hjemmehørende, ikke de nævnte certifikater eller dokumenter, eller dækker disse ikke alle de i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3 nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love i overensstemmelse med udbudslovens § 153, stk. 2. Dokumentationen for fravær af udelukkelsesgrundene skal være udstedt efter 1. februar 2025. Dokumentation for økonomiske og finansielle mindstekrav: Som dokumentation for overholdelse af de økonomiske og finansielle mindstekrav skal tilbudsgiver på Ordregivers forlangende fremlægge revisorattesteret dokumentation (enten årsrapport eller erklæring), som dokumenterer den krævede egenkapital, hvis Ordregiver ikke kan tilgå disse oplysninger gennem offentlig tilgængelige kilder. En tilbudsgiver kan godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som Ordregiver vurderer passende, hvis tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som Ordregiver forlanger. Dokumentation for faglige og tekniske mindstekrav: Den fremlagte liste over udførte leverancer anses som dokumentation i sig selv, og tilbudsgiver vil ikke blive anmodet om yderligere dokumentation for sin faglige og tekniske formåen. Konsortieerklæring Konsortier eller andre sammenslutninger skal samtidig med indhentelse af dokumentation, aflevere en udfyldt og underskrevet konsortieerklæring, hvori deltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til ordregiver. Samtidig skal det fremgå af erklæringen, hvilken deltager der med bindende virkning for konsortiet eller sammenslutningen kan føre afklarende drøftelser og indgå aftaler med ordregiver. Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen: I forbindelse med indhentelse af dokumentation skal en tilbudsgiver, der baserer sig på andre enheders formåen, aflevere en støtteerklæring, som skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiver. Vederlag: Bygherre yder ikke vederlag til tilbudsgiverne for deres deltagelse i udbudsprocessen.