Beskrivelse
:
Ansøger bedes aflevere maksimum 4 referencer, der dokumenterer ansøgers erfaringer med tilsvarende projekter som det udbudte projekt, jf. Ydelsesbeskrivelsen og udbudsbekendtgørelsens punkt 2.1 og 5.1. Referencerne må maksimalt være 8 år gamle regnet fra tidspunktet for aflevering af anlægget/byggeriet. Grænsen for de 8 år er sat, da det vurderes, at den udbudte opgave, særligt ift. den aftalebaserede arealerhvervelse i større projekter, ikke udbydes med regelmæssige mellemrum, hvorfor det aht. konkurrencesituationen vurderes nødvendigt, at udstrække perioden fra 3 år (som fastsat i direktivet) til 8 år. Hver reference må maksimalt fylde 2 A4-sider. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. Ydelsesbeskrivelsen og punkt XXX. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del ydelser, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Ansøger bør derfor beskrive, hvilke dele af et igangværende projekt som er udført. Referencerne bedes indeholde følgende oplysninger: - Kort beskrivelse af opgaven/projektet - Beskrivelse af de ydelser, som ansøger har leveret i projektet, herunder beskrivelse af, hvorvidt ydelserne har været ekspropriations- eller aftalebaseret. - Ansøgers rolle/ansvar i projektet (hovedrådgiver, underrådgiver, totalrådgiver etc). - Projektets samlede værdi - Rådgivers honorar i projektet - Start og sluttidspunkt for projektets udførelse - Navn og kontaktoplysninger på Bygherren for referencen Hvis ansøgeren er støtter sig til en (eller flere) økonomisk(e) enhed(er) i forhold til referencer, skal støttende enheder aflevere ESPD. Endvidere bedes ansøgningen indeholde støtteerklæring fra evt. støttende økonomiske enheder, der støtter med evt. referencer. Hvis en ansøgning om prækvalifikation indsendes af et konsortium eller joint venture, skal der indsendes en ESPD, der indeholder oplysninger om evt. referencer, som indgår i ansøgningen. Før kontrakten underskrives, skal en fuldt udfyldt konsortium/joint venture-erklæring indsendes til Metroselskabet (hvis den vindende tilbudsgiver er et konsortium/joint venture) sammen med fuldmagter, der bemyndiger de personer, der underskriver konsortium/joint venture-erklæringen, til at indgå aftaler på vegne af konsortiet/jointventuret/sammenslutningen. Såfremt Metroselskabet modtager mere end 3 konditionsmæssige anmodninger vil udvælgelsen af de prækvalificerede ske på baggrund af hvilke ansøgere, der har dokumenteret de mest relevante referencer, jf. Ydelsesbeskrivelsen og udbudsbekendtgørelsens punkt 2.1 og 5.1. i forhold til de udbudte ydelser. Ved vurderingen vil Metroselskabet lægge positivt vægt på, hvilke ansøgere, der har dokumenteret relevante referencer med tilsvarende projekter/opgaver som den udbudte kontrakt. Med "tilsvarende projekter/opgaver" forstås referencer, der dokumenterer erfaring med opgaver med tilsvarende kompleksitet og varighed, herunder særligt aftalebaseret arealerhvervelse og aftaleforhandlinger samt referencer, der dokumenterer ansøgers erfaring med håndtering af professionelle lodsejere.