Yderligere oplysninger
:
5.5 Dokumentation i forbindelse med prækvalifikation HOFOR kan på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren kræve, at tilbudsgiver fremlægger dokumentation for, at der ikke er grundlag for udelukkelse jf. Udbudslovens §§ 135-136 og § 137, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, samt for, at minimumskravene til egnethed i øvrigt er opfyldt, når dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt. Såfremt der søges som en sammenslutning eller ansøger baserer sin ansøgning på andre enheder, skal der indsendes særskilt dokumentation for samtlige enheder i ansøgningen. Ligesom beregningen af sammenslutningens soliditetsgrad også skal indsendes. Dette betyder blandt andet, at der inden for en passende tidsfrist skal fremlægges dokumentation for de oplysninger der er afgivet i forbindelse med ansøgningen. Dokumentation for finansiel kapacitet kan ske ved revisorpåtegnet regnskab for de seneste 3 år eller ved revisorerklæring. Den bydende gøres opmærksom på, at HOFOR i denne forbindelse kan kræve kontaktoplysninger på ordregivere oplyst i referencelisten til verificering af oplysningerne heri. HOFOR vil som udgangspunkt acceptere en serviceattest udstedt 12 måneder fra tildelingstidspunktet, medmindre HOFOR har tilstrækkelige indikationer på, at der er sket ændringer i de forudsætninger hvorpå serviceattesten er baseret. I disse tilfælde forbeholder HOFOR sig retten til at bede om en ny serviceattest. I det omfang tilbudsgiver har baseret sin ansøgning på andres formåen, skal dokumentationen ledsages af en støtteerklæring eller anden dokumentation, der godtgør, at ansøgeren faktisk har juridisk forpligtende rådighed over den nødvendige økonomiske og finansielle og/eller tekniske og faglige formåen. Eksempel på en sådan støtteerklæring er vedlagt udbudsmaterialet. Som dokumentation for krav til miljøledelses- og arbejdsmiljøledelsessystem, fremsendes gyldigt certifikat eller attester udstedt af uafhængige organer til attestering af hhv. miljøsikringsstandarder eller arbejdsmiljøsikringsstandarder. (Se SB pkt. 10) Som dokumentation for at ansøgerne ikke er berørt af sanktioner mod Rusland fremsendes udfyldt og underskrevet tro-og loveerklæring med ordlydende svarende til Bilag I, Tro- og loveerklæring vedrørende sanktioner mod Rusland, jf. pkt. 5.2. 5.6 Udvælgelse (ESPD del V/Referenceliste) HOFOR vil udvælge 4 ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud. Såfremt der modtages flere konditionsmæssige ansøgninger end ovenfor, vil HOFOR foretage en udvælgelse blandt disse ansøgere. HOFOR vil på baggrund af referencelisterne udvælge de ansøgere, der har den erfaring, som i størst mulig grad svarer til den udbudte opgave. For ansøgere der baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, vil udvælgelse ske på baggrund af samtlige af de referencer der er fremsendt i forbindelse med ansøgningen, jf. dog pkt. 5.4. De enkelte referencers konkrete indhold, relevans og sammenlignelighed med den udbudte opgave vil vægte højest, og antallet af referencer vil være sekundært for udvælgelsen. 7.2 Tildeling Forud for tildelingen af kontrakten vil HOFOR foretage en screening af tilbudsgiveren og eventuelle støtteenheder/underleverandører mv. omfattet af Tro og loveerklæringen jf. afsnit 5.2, der står til at vinde kontrakten for at sikre, at tilbudsgiveren herunder eventuelle relevante underleverandører mv. ikke er underlagt sanktioner mod Rusland, jf. Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Hvis HOFOR i forbindelse med screeningen konstaterer, at der er sket ændringer hos tilbudsgiver/støtteenhed mv., som medfører at tilbudsgiver eller anden økonomisk aktør er berørt af sanktioner mod Rusland efter den nævnte forordning, vil tilbuddet blive afvist og HOFOR vil genåbne evalueringen af de indkomne tilbud, således at de øvrige tilbud vil blive vurderet, uden at tage det afviste tilbud i betragtning. 8. forhandlin På baggrund af de modtagne tilbud vil HOFOR gennemføre en evaluering af hvert tilbud. HOFOR forventer, at der afholdes én forhandlingsrunde, hvor de prækvalificerede tilbudsgivere inviteres til individuel forhandling efter evalueringen af det første tilbud. HOFOR forbeholder sig retten til at indgå kontrakt på baggrund af det indledende tilbud samt forbeholder sig retten til at afholde yderligere forhandlingsrunder, hvis dette viser sig nødvendigt eller formålstjenligt.