Beskrivelse
:
Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger: En liste over de 5 betydeligste sammenlignelige ydelser, som ansøger har udført i løbet af de sidste 5 år inden ansøgningsfristen. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på tidspunktet for ansøgningsfristen, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere har dokumenteret de mest relevante leverancer, og om minimumskravene til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på tidspunktet for ansøgningsfristen, som vil indgå i vurderingen af referencen. Det er ansøgers ansvar i beskrivelsen af referencen at udspecificere, at den relevante del af ydelsen allerede er udført på tidspunktet for ansøgningsfristen. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af det arbejde, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager). Såfremt leverancen er sket i samarbejde med andre aktører, bedes det beskrives, hvor stor en andel af den samlede leverance som blev udført af ansøger. Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for opstart, samt dato for aflevering/forventet aflevering. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Angives flere end 5 referencer vil der alene blive lagt vægt på de 5 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 5 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene, herunder til brug for udvælgelsen. Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring. Støtteerklæringen findes under mappen "udbudsdokumenter" på Digitale Udbud. Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som kontrakten omfatter, skal de konkrete dele af ydelserne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene i relation til teknisk og faglig kapacitet, jf. ovenfor. Ansøger kan vedlægge et separat dokument med beskrivelsen af referencer. Beskrivelsen af hver enkelt reference må maksimalt fylde 1 A4-side. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Tilbudsgiver vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte tilbudsgiver eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Som minimumskrav kræves, at ansøger skal have udført og dokumenteret mindst én sammenlignelig ydelse inden for følgende 3 områder inden for de seneste 5 år inden ansøgningsfristen. Ved "sammenlignelige ydelser" forstås: 1) Miljøfaglige undersøgelser (inkl. feltundersøgelser og skrivebordskortlægning) og anlægstekniske undersøgelser. 2) Udarbejdelse af bygbare kystnære beskyttelseskonstruktioner på et detaljeringsniveau, så de kan danne fyldestgørende grundlag for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. 3) Udarbejdelse af en fyldestgørende miljøkonsekvensrapport med relevante vurderinger af potentielle påvirkninger. Ovenstående punkter kan dokumenteres ved én eller flere referencer udført inden for de seneste 5 år. Det er således ikke et krav, at ovenstående skal dokumenteres ved én reference.