Beskrivelse
:
Ved nærværende udbud ønsker Region Sjælland at indgå en kontrakt om anskaffelse af en monitoreringsløsning inklusiv hardware komponenter til regionens sygehuse til digital understøttelse af monitorering af måleparametre fra sensorer (primært trådløse). Ordregivers forventede gevinster er bl.a., at opnå en konsolidering af eksisterende monitoreringssystemer til 1 monitoreringssystem og opnå konsoliderede interne arbejdsprocesser i den tekniske support af en valideret monitoreringsløsning, herunder hardware. 1. Baggrund for udbuddet Ordregivers anvendelse af Monitoreringsløsningen (i det følgende omtalt om "Løsningen") har til formål at monitorere køleskabe, (herunder eksempelvis til medicin, blodkomponenter, biologisk materiale mm), frysere, inkubatorer, anaerobskab, klimaskabe, trykbeholdere, kvælstoftanke, rum generelt (fx depoter til monitorering af eksempelvis temperatur og fugt), renrum og transportkasser (eksempelvis med medicin eller biologisk materiale). Løsningen skal kunne anvendes til brug for monitorering, alarmering, fremsendelse af alarm-notifikationer og dokumentation af de i det følgende angivne måleparametre. Løsningen skal leveres af Leverandøren som en service-baseret løsning med en standard konfigurerbar softwareapplikation til at dokumentere, monitorere og alarmere ved overskridelse af måleparametre på Sensorer, som registrerer en eller flere af følgende måleparametre: temperatur, tryk (herunder differenstryk), luftfugtighed, kuldioxid, ilt, partikeltæthed, strøm på sensorer og dataloggere, analoge signaler (til monitorering af fx niveaumåling af væske i en tank) og digitale signaler (til fx: bevægelsesdetektering, fx åben/lukket dør eller bevægelig agitator og detektering af overfyldning af nitrogentank). Løsningen skal endvidere i relation til monitorering af ilt og kuldioxid kunne aktivere en lampe eller/og sirene i renrum og rum med nitrogentanke, hvor eksempelvis tryk og ilt monitoreres. Ordregiver skal kunne få adgang til Løsningen via smartphones og tablets (via Mobil App og/eller browser). Løsningens hardware komponenter vil tilsvarende leveres som en service-baseret del af løsningen og omfatte sensorer, dataloggere, akustiske sirener, lamper og eksterne displays herunder eventuelle gateways afhængigt af den tilbudte løsning. I den service-baserede Løsning indgår hosting og it-drift, herunder vedligeholdelse samt 2. line support. I kontrakten indgår endvidere tilknyttede ydelser herunder bl.a. afmontering af Ordregivers eksisterende hardware (ved behov), montering og afmontering af Løsningens hardware komponenter (til trådløs datakommunikation og ved særlige behov datakommunikation via kablede forbindelser), kalibreringsydelse inklusiv udskiftning af batteri, bistand til yderligere understøttelse af GxP krav, uddannelse af Ordregivers brugere. Løsningen vil endvidere omfatte integration mellem Løsningen og Ordregivers brugerstyring (IdM), udstilling af logdata fra Løsningen via en snitflade, som Ordregiver kan anvende til at hente data periodisk samt udstilling af monitoreringsdata fra Løsningen via en snitflade, som Ordregiver kan anvende til at hente data periodisk fx til at udføre mere avancerede analyser ved brug af Kundens tredjepartsløsninger. Løsningen skal leveres hovedsageligt baseret på trådløs teknologi men det skal være muligt at levere og montere sensorer kablet i de få tilfælde, hvor der vil være behov herfor. Løsningen skal implementeres som to separate installationer - en installation til en GxP underlagt afdeling og en installation til ikke-GxP underlagte afdelinger. Løsningen skal være valideret i henhold til EudraLex Annex 11. Ordregiver vil have ansvaret for validering af installationer i henhold til EudraLex Annex 11 i relation til PQ og Leverandøren vil have ansvaret for validering af alle Hardware Komponenter og software applikation, herunder eventuelt tilknyttet software samt driftsplatform i henhold til EudraLex Annex 11 i relation til DQ, IQ og OQ. Kalibreringsydelsen skal være udført af en institution (dette kan være Leverandøren selv eller en underleverandør), der er akkrediteret til at kalibrere efter DS/EN ISO/IEC 17025 eller tilsvarende. Implementeringen vil ske i delleverancer på tværs af de involverede afdelinger på sygehusene og på geografisk spredte lokationer og baseret på implementeringen i opstarten af omkring 650 sensorer og i opstarten omkring 600 brugere af løsningen (dog ikke alle samtidige brugere) på tværs af 6 forskellige specialer. 2. Hovedydelser Kontrakten omfatter følgende hovedydelser: A: Implementering (herunder evt. nødvendige tilpasninger og konfigurationer af Løsningen samt projektledelse, test, dokumentation, uddannelse og montering af Løsningens hardware komponenter mv.) B: Løbende vederlag for Løsningen C: Tilknyttede Ydelser (herunder monteringsydelser, kalibrering, opsætning af tilpassede rapporter, uddannelse) D: Optioner