Yderligere oplysninger
:
2.4 Krav til tilbudsgiver For at sikre, at opgaven varetages af en kvalificeret og kompetent aktør, skal tilbudsgiver opfylde følgende krav: Erfaring og faglige kompetencer • Skal have dokumenteret erfaring med vejledning af virksomheder og byggepladser om arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen, herunder også i forhold til serviceopgaver i branchen. • Skal have indgående kendskab til BFA Bygge og Anlægs materialer samt arbejdsmiljøreglerne på bygge- og anlægsområdet i Danmark. • Skal kunne dokumentere samarbejde med entreprenører, bygherrer, leverandører og faglige organisationer. •Skal tale og skrive dansk flydende. Arbejdssproget er dansk. Geografisk dækning • Tilbudsgiver skal kunne dække hele landet med et netværk af konsulenter. • Transporttid må ikke forringe opgaveløsningen. Kapacitet og organisering • Tilbudsgiver skal have tilstrækkelig kapacitet til at levere opgaven fra dag ét. • Tilbudsgiver skal kunne sikre konsistens i metoder og vejledning gennem hele projektperioden. 2.5 Krav til tilbuddet Tilbuddet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af: A. Leveranceplan Generelt: •En detaljeret beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil planlægge, koordinere og gennemføre den samlede opgave jf. beskrivelse af opgaven i punkt 2.2 og 2.3 (ref. i udbudsdokumentet). Følgende skal bl.a. indgå i denne beskrivelse: •Beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil planlægge, koordinere og gennemføre henholdsvis 1:1 vejledning og 1:flere vejledning. •Beskrivelse af hvordan tilbudsgiver vil skaffe virksomheder og byggepladser til 1:1 vejledning på besøg samt plan for dette. Tilsvarende beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil skaffe virksomheder, byggepladser m.m. for 1: flere vejledning på arrangementer, samt hvilke typer af arrangementer, som tilbudsgiver forventer at afholde. •For 1:1 vejledning skal det beskrives, hvordan tilbudsgiver kunne forestille sig opgaven løst på virksomheder og bygge- og anlægspladser. Dette skal samtidig indbefatte en beskrivelse af, hvordan 1:1 vejledningen kan understøtte langsigtede arbejdsmiljøforbedringer i virksomheder og på bygge- og anlægspladser, og hvordan repræsentanter for både arbejdsgiver og arbejdstager, samt eventuelt andre relevante aktører, inddrages på besøget. • Tilbudsgiver skal angive, hvor mange besøg med 1:1 vejledning og hvor mange arrangementer med 1:flere vejledning, der forventes leveret i kontraktperioden. Fordelingen skal være 4/5 1:1 og 1/5 1:flere. B. Organisering og bemanding •Oversigt over antal konsulenter og geografisk dækning. •Hvordan tilbudsgiver sikrer rettidige leverancer jævnt fordelt i hele projektperioden. C. Erfaring og kvalifikationer Konsulenterne: • Dokumentation for, at konsulenter har kompetencer og erfaring til at gennemføre 1:1 vejledning og 1:flere vejledning jfr. punkt 2.2, 2.3. og 2.4 (ref. i udbudsdokumentet) •Beskrivelse af hvordan tilbudsgiver vil sikre en ensartet metodeanvendelse hos konsulenter på tværs af landet, samt en plan for hvordan det vil gøres. •Beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil sikre, at konsulenterne er oplært og instrueret i opgaven, herunder ved ændringer i metoder og tilgange samt nye materialer fra BFA Bygge og Anlæg, som ønskes anvendt i konsulenttjenesten samt løbende indsamling af oplysninger til statusrapporter om aktiviteter, dokumentation for gennemførelse af aftalte leverancer m.v. samt til brug for evaluering af konsulenttjenesten. Tilbudsgiver: • Dokumentation for tidligere erfaring med: o Vejledning af virksomheder og byggepladser i forebyggelse og løsning af arbejdsmiljøproblemer i bygge- og anlægsbranchen med udgangspunkt i viden om gældende arbejdsmiljøregler, materialer fra BFA Bygge og Anlæg, viden om bygge- og anlægsprocesser og serviceopgaver samt aktørerne her. o At skaffe virksomheder i bygge- og anlægsbranchen til besøg der vedrører arbejdsmiljø. o At udarbejde produkter eller andre leverancer, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere er modtagere. Formålet er, at tilbudsgiver har forståelse for, at man ved besøg, arrangementer og til styregruppemøder skal balancere arbejdsgiver- og arbejdstagerperspektiver. o At samarbejde med entreprenører, bygherrer, leverandører og faglige organisationer. o At gennemføre sammenlignelige projekter. •Dokumentation for at tilbudsgiver har tilstrækkelige ressourcer (kvalitativt og kvantitativt) og en realistisk plan for at sikre leverancer, herunder fx landsdækkende dækning fra dag ét. D. Økonomi og pris •Det samlede honorar fordelt på pris pr. aktivitet i projektet, herunder 1:1 vejledning, 1:flere vejledning, aktiviteter for at skaffe virksomheder og byggepladser til 1:1 vejledning samt 1:flere vejledning, møder, planlægning, information fra BFA Bygge og Anlæg om nye metoder og tilgange m.m. • Plan for udbetalinger, herunder hvordan udbetalinger baseres på leverancer jf. den løbende rapportering af fremdrift til BFA Bygge og Anlæg som beskrevet under punkt 2.3 (ref. i udbudsdokumentet). 2.6 Evaluering og tildelingskriterier Tilbuddene vurderes ud fra følgende vægtede kriterier: Kriterium Vægtning Beskrivelse Pris 20% Tilbudsgivers samlede tilbud vurderes i forhold til leverancens omfang og kvalitet inden for den fastsatte pris, herunder bl.a. antal besøg med 1:1 vejledning og antal 1:flere vejledninger på arrangementer. Et konkurrencedygtigt tilbud indenfor den afsatte pris, der afspejler en realistisk og bæredygtig løsning, vil blive vurderet højere. Prisvurderingen vil tage højde for balancen mellem pris og kvalitet, så den økonomisk mest fordelagtige løsning vælges. Kvalitet og metode 50% Kvalitet og metode vurderes på baggrund af den detaljerede beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil planlægge, koordinere og gennemføre den samlede opgave jf. beskrivelsen under punkt A Leveranceplan under punkt 2.5. Erfaring og kapacitet 30% Erfaring og kapacitet vurderes på baggrund af beskrivelsen af organisering og bemanding af projektet samt erfaring og kvalifikationer, jf. beskrivelsen under punkt B ”Organisering og bemanding” og punkt C ”Erfaring og kvalifikationer” i punkt 2.5. Tildelingsproces: • Først vurderes, om tilbudsgiver opfylder mindstekravene som beskrevet i henhold til pkt. 2.4. • Herefter evalueres tilbuddene ud fra tildelingskriterierne. • Ordregiver forbeholder sig retten til at forhandle med udvalgte tilbudsgivere. • Ordregiver forbeholder sig ret til ikke at indgå kontrakt med nogle af tilbudsgiverne.