Yderligere oplysninger
:
Totalentreprisekontrakten er baseret på ABT18 med ordregivers ændringer og tilføjelser. Kotrakten indeholder sociale/arbejds-klausuler og Totalentreprenøren skal anvende personer under oplæring i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, jf. udbudslovens § 176, stk. 2 Udelukkelsesgrunde: Ansøgere, der befinder sig i en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 134 a, § 135 og § 136, eller de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, nr. 2, nr. 3, nr. 4, nr. 5 og nr. 6 er afskåret fra at afgive tilbud. Ansøgere må ikke have tilknytning til russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland, jf. EU forordning ”om restriktive foranstaltninger i henhold til Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine” (Forordning nr. 833/2014 af 31. juli 2014 som ændret af Rådet forordning (EU) nr. 2022/576 af 8. april 2022). Forbehold for tildeling på bagrund af indledende tilbud: Opmærksomheden henledes på, at det ikke er givet, at der vil blive afholdt forhandlingsmøde, idet ordregiver forbeholder sig ret til at tildele kontakten på baggrund af indledende tilbud. Tildeles kontrakten på baggrund af det indledende tilbud, vil der ske parallelforskydning af tidsplanen, som nærmere beskrevet i udbudsbetingelsernes pkt. 2.5. Konsortier og brugen af underrådgivere: Særligt for konsortier og brugen af underrådgivere til opfyldelse af mindstekrav: Såfremt ansøger udgøres af et konsortium, eller såfremt ansøger baserer sig på underrådgivere for at opfylde krav til teknisk/faglig og økonomisk/finansiel formåen, skal ansøger ved udfyldelsen af sit ESPD være særligt opmærksom på følgende: • Der skal vedlægges særskilt ESPD for samtlige konsortiedeltagere og for de underrådgivere, som ansøgere baserer sig på, jf. punkt 5.3.1. • Såfremt ansøger baserer sig på underrådgiveres (andre enheders) økonomiske og finansielle og/eller tekniske og faglige kapacitet, skal det i ansøgningen/ESPD’et oplyses, i hvilken grad den støttende underrådgiver stiller økonomisk og finansiel formåen til rådighed, samt hvilken konkret teknisk og faglig formåen, der stilles til rådighed i forbindelse med kontraktens opfyldelse. Der indgår en støtteerklæring i udbudsmaterialet, som til-budsgiver med fordel kan benytte. • Opmærksomheden henledes på, at såfremt ansøger baserer sin økonomiske og finansielle formåen på en underrådgiver (andre enheders kapacitet), skal den pågældende underrådgiver (anden enhed) hæfte solidarisk med ansøger for kontraktens opfyldelse. • Opmærksomheden henledes desuden på, at såfremt ansøger baserer sin tekniske og faglige formåen på en underrådgiver (andre enheders kapacitet), skal den pågældende underrådgiver (anden enhed) udføre den konkrete del af kontrakten, som underrådgiverens kapacitet relaterer sig til. • ESPD for underrådgivere skal underskrives. Såfremt ovennævnte oplysninger ikke vedlægges, eller såfremt der ikke vedlægges ESPD’er for underrådgivere og konsortiedeltagere, vil ansøgningen ikke nødvendigvis være ukonditionsmæssig, men vurderingen af ansøgningen vil ske på baggrund af ansøgers kompetencer og de oplysninger, der fremgår af det af ansøger udfyldte ESPD. ESPD-dokumentation: Inden ordregiver kan offentliggøre en tildelingsbeslutning, skal de oplysninger, der er afgivet i ESPD’et, dokumenteres, jf. udbudsloven § 159, stk. 2. Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, kan tilbudsgiver fremlægge: •Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, der viser, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1. •Et certifikat, udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land, som bevis for, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i de i udbudslovens § 135, stk. 3, og § 137, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, nævnte tilfælde. •Udsteder det pågældende land ikke certifikater eller dokumenter, eller dækker disse ikke alle de i udbudslovens § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love, jf. udbudslovens § 153. Danske tilbudsgivere kan som bevis fremlægge en serviceattest udstedt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Serviceattesten må ikke være udstedt tidligere end 6 måneder før fristen for tilbudsafgivelse. Som dokumentation for at tilbudsgiver opfylder minimumskravene til egnethed, kan tilbudsgiver fremlægge regnskaber for de seneste 3 disponible regnskabsår eller en revisorattesteret erklæring. Såfremt tilbudsgiver baserer sig på underrådgivere/andre enheders kapacitet for at opfylde minimumskravene til egnethed, skal tilbudsgiver fremlægge: Støtteerklæringer eller anden dokumentation, der godtgør, at tilbudsgiver faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle og/eller tekniske og faglige formåen. Den fremsendte støtteerklæring eller dokumentation skal samlet dokumentere følgende: o at der forligger en juridisk bindende aftale mellem tilbudsgiver og den virksomhed, som tilbudsgiver baserer sig på, o at tilbudsgiver og den virksomhed, hvis økonomiske og finansielle formåen tilbudsgiver baserer sig på, hæfter solidarisk for kontraktens opfyldelse, samt oat den juridiske bindende aftale medfører, at den virksomhed, som tilbudsgiver baserer sig på, stiller sin økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige formåen til rådighed for kontraktens opfyldelse. Støtteerklæringen, der indgår i udbudsmaterialet, kan med fordel benyttes. Såfremt tilbudsgiver består af en sammenslutning/konsortium, skal der vedlægges en erklæring om solidarisk, direkte og ubegrænset hæftelse. Konsortieerklæringen, der indgår i udbudsmaterialet, kan med fordel benyttes. Ordregiver forventer at indhente dokumentation umiddelbart efter prækvalifikationsfasen. Ordregiver opfordrer derfor af hensyn til tidsplanen til, at den ovenfor beskrevne dokumentation medsendes i forbindelse med ansøgningen om prækvalifikation. Udvælgelse: Ved udvælgelsen blandt de konditionsmæssige og egnede ansøgere, vil ordregiver vælge de 3 ansøgere, som i lyset af den udbudte opgave vurderes at have den bedste tekniske og faglige formåen baseret på de fremsendte referencer. Ordregiver vil ved udvælgelsen vurdere, hvilke ansøgere der gennem de fremsendte referencer har dokumenteret de mest relevante referencer i forhold til den udbudte opgave. Ved relevante referencer forstås referencer, der er sammenlignelige med den udbudte opgave i art, kompleksitet og omfang. Der lægges i den forbindelse særlig vægt på, at ansøger i sine referencer dokumenterer erfaring med totalentrepriser inden for følgende områder: a) Projektering og/eller udførelse af sundhedsbyggeri med inddragelse af helende arkitektur b) Projektering og/eller udførelse af byggeri af tilsvarende størrelse og kompleksitet, herunder også omfattende planlægning og udførelse af byggeri i tilknytning til anden bebyggelse i drift c) Tidligere samarbejde mellem entreprenør og rådgiver(-e) Én reference kan dække flere af ovenstående punkter. Vurderingen af, hvilke ansøgere der har de bedste og mest relevante referencer, baseres på en samlet helhedsvurdering af, i hvilken grad referencerne - enkeltvis eller tilsammen - dokumenterer erfaring med tilsvarende opgaver. Tilbudsvederlag: Tilbudsgivere, der afleverer indledende tilbud, vil modtage et tilbudsvederlag på 125.000 kr. ekskl. moms. I tilfælde af, at der gennemføres forhandling, vil hver tilbudsgiver endvidere modtage et tilbudsvederlag på 25.000 kr. ekskl. moms for konditionsmæssigt endeligt/revideret tilbud. Eventuelle yderligere forhandlinger og tilbud, jf. pkt. 9.3 vil ikke blive honoreret. Den tilbudsgiver, som tildeles opgaven, vil ikke modtage tilbudsvederlag. Tilbudsvederlag afregnes efter udbudsforretningens afslutning.