Yderligere oplysninger
:
Oplysninger om kontraktens anslåede værdi er baseret på Ordregivers bedste skøn over kontraktens samlede anslåede værdi inklusive optioner mv. Skøn er blandet andet foretaget ud fra en vurdering af markedsniveau på udbudstidspunktet. I denne udbudsbekendtgørelse har Ordregiver angivet varighed af kontrakten til 11 måneder. Ordregiver bemærker, at denne periode alene afspejler det forventede tidspunkt for kontraktindgåelse frem til aflevering, og at kontrakten ophører, når hver part har opfyldt de forpligtelser, som påhviler denne i medfør af kontrakten. Det fremgår af denne udbudsbekendtgørelse at minimumskrav til tilbudsgiveres økonomiske og finansielle samt tekniske og faglige formåen (udvælgelseskriterier) er angivet i udbudsbetingelserne. Ordregiver har ikke stillet minimumskrav til tilbudsgiveres egnethed, herunder minimumskrav til tilbudsgiveres økonomiske og finansielle samt tekniske og faglige formåen. Udelukkelsesgrunde: Tilbudsgiver må ikke være omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1 - 3 og § 136. I modsat fald er Ordregiver forpligtet til at udelukke tilbudsgiver, jf. dog udbudslovens § 135, stk. 4 og 5. I forhold til de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, må tilbudsgiver ikke være omfattet af stk. 1, nr. 2 omhandlende konkurs mm. Tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund, jf. ovenstående, er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre tilbudsgiver fremlægger tilstrækkelig dokumentation for at være pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Ordregiver kan alene udelukke en tilbudsgiver, hvis Ordregiver har meddelt, at den pågældende tilbudsgiver er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis virksomheden ikke inden for en passende frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed (self-cleaning), eller hvis den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3. Forordning (EU) 2022/576: Bygherre skal gøre opmærksom på, at der i medfør af artikel 5k i Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (herefter "Forordningen") gælder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske selskaber og russisk kontrollerede selskaber mv. Forbuddet omfatter også tildeling til tilbudsgivere, som anvender støttende enheder eller underleverandører, der er omfattet af Forordningens artikel 5 k, hvis værdien af en sådan støttende enheds/underleverandørs leverancer udgør mere end 10 % af kontraktværdien. Ordregiver kan derfor på et hvilket som helst tidspunkt i udbudsprocessen kræve, at tilbudsgivere dokumenterer ikke at befinde sig i omstændigheder omfattet af artikel 5k i Forordningen, herunder kan Ordregiver anmode tilbudsgivere om at underskrive tro og love-erklæring om dette forhold (se udbudsbetingelserne). Dokumentation: Når Ordregiver har vurderet, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, skal den tilbudsgiver, som Ordregiver har til hensigt at tildele totalentreprisekontrakten, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD’et, se herunder. Herudover skal tilbudsgiver fremlægge en underskrevet tro og love-erklæring om at tilbudsgiver ikke er en økonomisk aktør omfattet af forbuddet i artikel 5k i forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger (herefter ”forordningen”), der destabiliserer situationen i Ukraine. Først når Ordregiver har indhentet fornøden dokumentation, træffer Ordregiver beslutning om tildeling af totalentreprisekontrakten. Hvis tilbuddet er afgivet af en sammenslutning af virksomheder, skal ovenstående dokumentation, samt dokumentation for oplysninger i ESPD’et fremlægges af alle virksomheder, som indgår i tilbuddet, dvs. også af alle virksomheder som er en del af sammenslutningen. Tro og love-erklæringen skal også fremlægges af alle virksomheder, som indgår i en sammenslutning af virksomheder. Det samme gør sig gældende for økonomiske aktører/virksomheder, hvis finansielle og økonomiske formåen og/eller tekniske og faglige formåen tilbudsgiveren baserer sig på. Ovenstående dokumentation skal dog ikke indhentes, hvis Ordregiver undtagelsesvist har indhentet dokumentation tidligere, jf. udbudslovens § 151, stk. 2. Dokumentation for udelukkelsesgrunde: Som bevis for, at tilbudsgiver eller visse personer, der er tilknyttet tilbudsgiver, jf. udbudslovens § 135, stk. 2, ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 eller 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2: 1) Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, der viser, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1. 2) Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land som bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 135, stk. 3. For så vidt angår danske tilbudsgivere, kan beviset bestå i en serviceattest. Serviceattester udstedes af Erhvervsstyrelsen. Udsteder det land, hvori tilbudsgiver er hjemmehørende, ikke de nævnte certifikater eller dokumenter, eller dækker disse ikke alle de i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3 nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love i overensstemmelse med udbudslovens § 153, stk. 2. Dokumentationen for fravær af udelukkelsesgrundene skal være udstedt efter 01. februar 2025. Konsortieerklæring: Konsortier eller andre sammenslutninger skal samtidig med indhentelse af dokumentation, aflevere en udfyldt og underskrevet konsortieerklæring, hvori deltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til Ordregiver. Samtidig skal det fremgå af erklæringen, hvilken deltager der med bindende virkning for konsortiet eller sammenslutningen kan føre afklarende drøftelser og indgå aftaler med Ordregiver. Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen: I forbindelse med indhentelse af dokumentation skal en tilbudsgiver, der baserer sig på andre enheders formåen, aflevere en støtteerklæring, som skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiver. Vederlag: Ordregiver yder ikke vederlag til tilbudsgiverne for deres deltagelse i udbudsprocessen.