Beskrivelse
:
Opfylder ansøger mindstekrav til egnethed, vil udvælgelsen blive baseret på ansøgers tekniske og faglige kapacitet. Udvælgelsen vil blive baseret på ansøgers referencer oplistet i ESPD del IV.C. Ansøger må I ESPD del IV.C aflevere de op til 3 betydeligste sammenlignelige referencer, der er udført i løbet af de sidste 5 år. Med udført inden for de sidste 5 år menes, at referencerne ikke må være afsluttet tidligere end den dato der nås, når der regnes 5 år baglæns fra datoen for aflevering af prækvalifikationsansøgning. Referencer ældre end dette vil ikke blive inddraget. Referencer, der endnu ikke er endeligt færdiggjort, kan inddrages i ansøgningen, men det skal anføres, hvilke dele der endnu ikke er færdiggjort, og dette kan have betydning for udvælgelsen, jf. afsnit 2.3. Referencerne bør indeholde: • En konkret beskrivelse af leverancen, der inkluderer o En konkret beskrivelse af det faktisk udførte arbejde, og den/de konkret udførte miljøovervågninger, o Den samlede kontraktsum (hvis muligt), o Angivelse af kontaktperson med tilknyttede kontaktoplysninger, o Dato for igangsættelse og endelig levering (dag, måned, år). o Den samlede kontraktsum (hvis muligt) Mangler eller uklarheder i beskrivelsen kan have negativ betydning for udvælgelsen jf. afsnit 2.3. Vær opmærksom på, at tekstboksen i ESPD del IV.C kan rumme mere tekst, end hvad der er synligt, og det er muligt kopiere tekst ind i boksen. Baserer ansøger sig på andre enheders kapacitet eller er ansøger en sammenslutning af økonomiske aktører, vil det maksimale antal referencer, der må indsendes, fortsat skulle respekteres og må ikke overstige 3, når de lægges sammen. Har ansøger afleveret flere referencer end tilladt, vil Ordregiver inddrage de 3 seneste referencer regnet fra datoen for endelig levering. Referencer, der endnu ikke er færdiggjort, vil i så fald ikke blive inkluderet. Har ansøger baseret sig på andre enheders kapacitet eller er en sammenslutning af økonomiske aktører, skal der afleveres et separat ESPD for hver deltagende enhed, med information vedrørende del IV.C. Mindstekrav til teknisk og faglig kapacitet: Ansøger skal i ESPD del lV.C ”Teknisk og faglig formåen” angive minimum en (1) reference, hvor tilbudsgiver har udført marine overvågning. Det er ansøgers ansvar at sikre, at mindstekrav til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt.