Yderligere oplysninger
:
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene anført i “Udelukkelsesgrunde” i afsnit 2.1.6 Grunde til udelukkelse, samt at tilbudsgiver opfylder mindstekrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet anført i afsnittet om udvælgelseskriterier under hver delaftale. Inden tildelingsbeslutningen har de tilbudsgivere, som ordregiver har haft til hensigt at tildele kontrakten til, fremlagt dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Hvis tilbudsgiver baserede sig på andre enheders formåen, skulle dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet. Den eller de andre enheder skulle hver udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Hvis tilbudsgiver var del af et konsortium, skulle dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit A: Oplysninger om den økonomiske aktør, i feltet ”Deltager den økonomiske aktør i udbudsproceduren sammen med andre?”, og hver af de deltagende økonomiske aktører skulle udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 134 a. Der skal ikke fremlægges dokumentation herfor. Tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, § 136, og § 137, stk. 1, nr. 2. De tilbudsgivere, samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder, som ordregiver har haft til hensigt at tildele kontrakten til, skulle fremlægge dokumentation for afgivne oplysninger i ESPD vedrørende udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, § 136 og § 137, stk. 1, nr. 2. Det fremgik af Europa Kommissionens tjeneste eCertis, hvad må anses som tilstrækkelig dokumentation for den enkelte virksomhed, da det afhænger af virksomhedens hjemland. Det fremgik under de enkelte udvælgelseskriterier, hvilken dokumentation der skulle fremlægges for de afgivne oplysninger i ESPD. Afsnit 5.1.5 Værdi: De skønsmæssige vurderinger af delaftalernes anslåede værdier og delaftalernes maksimale værdier er angivet i afsnit 5.1.5 Værdi for hver delaftale. Den skønsmæssige vurdering af rammeaftalens anslåede værdi er baseret på kundernes egne estimater for det kommende forbrug på rammeaftalen, som er blevet indsendt i forbindelse med tilslutning af rammeaftalen. Disse data er indarbejdet i det samlede estimat. Herudover har SKI’s data for forbruget på rammeaftale 50.98 Genbrugshjælpemidler pulje 1 (2020) fra juni 2020 til oktober 2023 været anvendt til at kvalificere de indmeldte data fra kommunerne angående deres forventede kommende forbrug på rammeaftalen. Til dette skal bemærkes, at den gamle rammeaftale, 50.98 2020, indeholdt færre hovedprodukter samt at der forventes en højere grad af anvendelse af den kommende rammeaftale, som følge af et øget fokus på kvalitet. Disse to forhold forventes af medføre et større forbrug end der har været på 50.98 2020. Hen over den samlede varighed på 4 år, inklusive muligheder for forlængelse og reservedelsaftaler, samt på tværs af alle kunderne på rammeaftalen, er der usikkerhed om aftaget på de enkelte delaftaler. I den forbindelse er der lagt vægt på følgende forhold: Borgere der får tildelt § 112-hjælpemidler har frit valg af hjælpemiddel, og er dermed ikke bundet af rammeaftalen. Produkterne på rammeaftalen er mainstream-produkter, der forventes at kunne opfylde kommunernes behov for hjælpemidler i 80 % af tilfældene. Kvaliteten af de hjælpemidler, der vil kunne anskaffes på rammeaftalen, vil derfor være afgørende for kommunernes efterfølgende aftag. Af forhold der kan lede til usikkerhed omkring rammeaftalens maksimale værdi kan nævnes stigningen af +75-årige i samfundet. Herudover vil de generelle prisstigninger på såvel råvarer samt distribution mv. også kunne påvirke rammeaftalens volumen, hvilket der også er taget højde for i den maksimale værdi. Endvidere er der en mulighed for, at den højere vægtning af produkternes kvalitet i forbindelse med evalueringen medfører højere priser på rammeaftalen. Skønnet indebærer derfor både en vurdering af de anslåede værdier af delaftalerne, jf. den konkrete delaftale og en vurdering af de maksimale værdier af delaftalerne. De maksimale værdier, der er fastsat for de enkelte delaftaler, fremgår på den konkrete delaftale, under 5.1.5 Værdi. Disse værdier anses ikke for klart usandsynlige. De maksimale værdier kan dog ændres i henhold til de enhver tid gældende udbudsregler. Forskellen mellem anslået værdi og maksimal værdi er begrundet i usikkerheden om, hvad delaftalernes værdier ender med at blive. Skønnet af anslået værdi og maksimal værdi er udtryk for SKI's mest kvalificerede og gennemsigtige saglige skøn af forbruget på delaftalerne på udbudstidspunktet inkl. muligheder for forlængelse og evt. optioner, og på tværs af alle aktører i rammeaftalen, jf. den konkrete delaftale. Bemærk at den samlede anslåede værdi for alle delaftalerne er angivet i punkt 5.1.5, dog under hensyntagen til delaftale 7, 8 og 14, der ikke er tildelt, og den samlede maksimale værdi for alle delaftalerne også er angivet i punkt 5.1.5 under den konkrete delaftale. Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver i enhver henseende er ansvarlig for de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra estimaterne i såvel opad- som nedadgående retning. Bemærk at den samlede anslåede værdi og den samlede maksimale værdi for alle delaftalerne er angivet i afsnit 2.1.3 Værdi lige ovenfor. Den maksimale værdi for rammeaftalen er nedjusteret, svarende til den maksimale værdi på delaftale 7, delaftale 8 og delaftale 14, da der ikke er sket tildeling af disse delaftaler. Rammeaftalen er omfattet af forbuddet i artikel 5k i EU-forordning 833/2014, og SKI har krævet en erklæring fra de tilbudsgivere som SKI har til hensigt at tildele til, jf. nærmere i udbudsbetingelsernes punkt 16.4.