Yderligere oplysninger
:
Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via Mercell. Indeholder ansøgningen flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende. Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via Mercell. Spørgsmål vedr. prækvalifikation bør stilles så betids, at ATP kan fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks (6) dage inden ansøgningsfristens udløb, se tidsplan i udbudsbetingelserne for anbefalet spørgefrist. Spørgsmål modtaget senere end seks (6) dage før ansøgningsfristens udløb, kan ikke forventes besvaret i forbindelse med prækvalifikationsfasen. Ansøger besvarer det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) direkte i Mercell som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Ved en sammenslutning af økonomiske aktører (fx et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende enheder i selvstændige versioner af ESPD i Mercell. Såfremt en ansøger baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de støttende enheder i selvstændige versioner af ESPD i Mercell. Hvis den tilbudsgiver, som ATP har til hensigt at tildele kontrakt til, har baseret sig på andre enheders formåen (fx et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), så skal tilbudsgiveren fremlægge støtteerklæringer eller anden dokumentation, der godtgør, at tilbudsgiveren faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen samt tekniske og faglige formåen, jf. udbudslovens § 144, stk. 2, inden ATP’s tildelingsbeslutning. Skabelon for støtteerklæring er vedlagt udbudsmaterialet. Hvis en tilbudsgiver har baseret sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, så hæfter tilbudsgiveren og de pågældende enheder solidarisk for kontraktens gennemførelse. Hvis en tilbudsgiver har baseret sig på andre enheders tekniske og faglige formåen vedrørende udførelsen af konkrete dele af tjenesteydelserne, så skal de konkrete dele af tjenesteydelserne udføres af de pågældende enheder, som har fremlagt faglige erfaringer i form af referencer. Det skal bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation. Før ATP's beslutning om tildeling af kontrakten, skal den tilbudsgiver, som ATP har til hensigt at tildele kontrakten, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et, jf. udbudslovens § 159, stk. 2. For virksomheder, der er hjemhørende i Danmark, kan dokumentationen udgøres af en serviceattest, der udstedes af Erhvervsstyrelsen efter anmodning, jf. udbudslovens § 153. Det bemærkes, at ATP på grund af fortrolighedshensyn, jf. udbudslovens § 132, stk. 2, jf. § 5, stk. 2 har undladt at give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til en begrænset del af udbudsmaterialet i form af yderligere oplysninger om systemet, som i stedet kan tilgås i et fysisk datarum på ATP’s lokation i Hillerød. Det er kun de prækvalificerede ansøgere (Tilbudsgivere), der får adgang til datarummet. Se udbudsbetingelserne for nærmere information. Det oplyste estimat vedr. kontraktens værdi udgør et skøn inklusive prisen for forlængelsesoptioner. ATP forventer, at kontraktens værdi ligger i intervallet DKK 210.000.000-250.000.000 ekskl. moms. Kontrakten er ikke opdelt i delkontrakter. Baggrunden for ikke at opdele kontrakten i delkontrakter er, at det vurderes, at der kan opnås bedre priser og bedre kvalitet samt færre transaktionsomkostninger ved ikke at opdele kontrakten. Det bemærkes, at den anførte kontraktlængde er fra overtagelsesdagen. Ud over den anførte kontraktlængde vil der i forbindelse med kontraktens ophør være behov for en tidsmæssigt fleksibel udløbsfase med henblik på at sikre en uforstyrret funktion af systemet i forbindelse med evt. genudbud. Tilbud, inkl. bilag, skal afleveres på dansk. Eventuelle licensbetingelser til standardprodukter eller eventuelle generelle produktbeskrivelser, samt eksempler på dokumentation (dog undtaget brugerdokumentation) kan vedlægges tilbuddet på engelsk. ATP vurderer, at indgåelse af kontrakten kan være omfattet af krav om tilladelse, jf. investeringsscreeningsloven. I forbindelse med udbuddet gælder artikel 5k i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, hvorefter det er forbudt at tildele kontrakten til russiske statsborgere, fysiske personer, der er bosiddende i Rusland, eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland mv. ATP er berettiget til at kræve dokumentation herfor på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen.