Yderligere oplysninger
:
Kredsløb er forpligtet til at udelukke en transportør/tilbudsgiver, der er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 134a, 135 og 136, hvis ikke transportøren/tilbudsgiveren kan dokumentere sin pålidelighed i henhold til udbudslovens § 138. Ud over de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 134a, § 135 og 136 gælder i dette udbud de frivillige udelukkelsesgrunde. Kredsløb er således forpligtet til at udelukke en transportør/tilbudsgiver, der er omfattet af følgende frivillige udelukkelsesgrunde - jf. udbudslovens § 137 - (medmindre transportøren/tilbudsgiveren kan dokumentere sin pålidelighed i henhold til udbudslovens § 138): • Har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social- eller arbejdsretlige område. • Er erklæret konkurs eller er under insolvens- eller likviditetsbehandling. • Kredsløb har tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at transportøren har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning. • Har væsentligt misligholdt en tidligere offentlig kontrakt og misligholdelsen har medført den pågældende kontrakts ophævelse eller lignende sanktion. • Kredsløb kan påvise, at transportøren uretmæssigt har forsøgt at påvirke Udbyders beslutningsproces, hvis transportøren har fået fortrolige oplysninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren, eller såfremt transportøren groft uagtsomt har givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på beslutninger. Til dokumentation for at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene og overholder mindstekravene til egnethed skal tilbudsgiver, når Kredsløb anmoder herom, fremlægge følgende: - Serviceattest (inkl. Politiets logo) eller tilsvarende dokumentation for, at transportøren/tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene. - Underskrevet tro- og love-erklæring vedr. russisk etablering og ejerskab (jf. forordning 2022/576) . - Revisorpåtegnede årsregnskaber eller uddrag heraf for de seneste 2 afsluttede regnskabsår, hvis offentliggørelse af årsregnskaber er lovpligtigt i det land, hvor tilbudsgiver er etableret. Tilbudsgiver kan godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som Kredsløb vurderer passende, hvis tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som Kredsløb forlanger. - En erklæring fra en bank, et andet anerkendt pengeinstitut eller et kautionsforsikringsselskab om, at banken/pengeinstituttet/kautionsforsikringsselskabet i tilfælde af kontraktindgåelse vil/kan stille en anfordringsgaranti på 15 % af den samlede tilbudssum (konkurrencesum) som anført på tilbudslistens forside. - Referencelisten fra ESPD betragtes som endelig dokumentation. Der vil således ikke blive indhentet yderligere dokumentation for referencerne fra den tilbudsgiver, som Kredsløb forventer at indgå aftale med. Kredsløb forbeholder sig ret til at kontakte de oplyste referencer med henblik på verificering af det beskrevne indhold. Krav om vognmandstilladelse ifm. tilbudsafgivelse: Tilbudsgiver skal i sit tilbud vedlægge kopi af vognmandstilladelse eller erklæring fra Færdselsstyrelsen om, at der er udstedt vognmandstilladelse til tilbudsgiver. Tilbud skal afgives på dansk. Dog kan ESPD og ESPD-dokumentation indleveres på dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk. Såfremt Kredsløb anmoder om det, skal tilbudsgiver sørge for oversættelse af ESPD og ESPD-dokumentation på norsk, svensk, tysk eller engelsk til dansk. Oversættelsen skal i givet fald ske for tilbudsgivers regning. Al dialog ifm. udbuddet skal foregå på dansk.