Yderligere oplysninger
:
Ordregiver skal i overensstemmelse med udbudslovens § 134a udelukke en tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis denne er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Dog kan ordregiver af hensyn til væsentlige samfundsinteresser undlade at udelukke en tilbudsgiver, der er omfattet af udelukkelsesgrunden. De frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1-5 finder anvendelse i udbuddet. Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt aftalen tildeles en sammenslutning af leverandører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en leverandør som repræsentant for sammenslutningen. Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele aftaler til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). Ordregiver forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at tilbudsgiverne ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve dokumentation for tilbudsgivernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. Ordregiver forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet dertil, at anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets krav. Det bemærkes, at uanset formuleringen af udbudsmaterialets krav om at fremsende oplysninger, erklæringer og dokumentation, f.eks. vedrørende beskrivelse af de tilbudte ydelser, er ordregiver ikke afskåret fra at indhente supplerende oplysninger m.v. efter udbudslovens § 159, stk. 5, i henhold til § 159, stk. 6. Før tildeling af aftalen kræver ordregiver, at den tilbudsgiver, til hvem ordregiver har til hensigt at tildele aftalen, har afgivet dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens §§ 151-155. Ordregiver stiller krav om, at tilbudsgiver og hver af de juridiske enheder, som tilbudsgiver baserer sin økonomiske og finansielle kapacitet på, hæfter solidarisk for aftalens gennemførelse. Tilbuddet skal være på dansk. For danske ansøgere kan dokumentationen i relation til udelukkelsesgrundene bestå i en anmærkningsfri serviceattest fra Erhvervsstyrelsen, som indeholder relevante oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, Domstolene, Politiet, ATP, SKAT osv. Serviceattesten må ikke være dateret tidligere end 6 måneder før tilbudsfristens udløb. For tilbudsgivere fra andre lande kan dokumentationen bestå i uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, der viser, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 og et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land som bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i de i udbudslovens § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 1-5 nævnte tilfælde. Udbuddets tilbudsliste indeholder enkelte variable ydelser, samt merpriser ved udskiftning til anden håndliste (i tilbudslistens betegnet ”optionspriser”). Disse ydelser kommer alene til udførelse og afregning efter særskilt aftale og indgår som udgangspunkt i ikke entreprisesummen. Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling i henhold til udbudslovens § 61, stk. 1, litra c. Begrundelsen herfor er følgende: Bygherre har i forbindelse med det tidligere udbud af kontrakten konstateret, at anvendelsen af en ”traditionel” udbudsform ikke med sandsynlighed vil føre til et tilfredsstillende resultat, herunder har tilbudsgiver i det tidligere udbud udtrykt ønske om, at tekniske, juridiske og kommercielle vilkår i udbuddet forhandles. Henset til behovet for tilpasning af tilbuddene til kontraktens særlige omstændigheder, er det Bygherres vurdering, at udbud med forhandling kan anvendes som udbudsform, jf. herved udbudslovens § 61, stk. 1, litra c. Hvis Bygherre vælger at indlede forhandlinger, anser Bygherre sig for berettiget til at forhandle om alle tilbud, herunder tilbud, som må betragtes som ukonditionsmæssige og/eller som indeholder forbehold (herunder forbehold over for Mindstekrav eller grundlæggende vilkår i udbudsgrundlaget). Bygherre forbeholder sig ret til at gennemføre flere forhandlingsrunder, ligesom Bygherre forbeholder sig ret til at forhandle skriftligt med tilbudsgiverne, dvs. uden afholdelse af forhandlingsmøder. Bygherre kan efter de indledende forhandlingsmøder indkalde reviderede tilbud, idet Bygherre kan forbeholde sig at træffe tildelingsbeslutning på grundlag af disse tilbud. Alternativt kan Bygherre vælge at indkalde endelige tilbud. Bygherre yder ikke vederlag for tilbudsgivernes deltagelse i udbuddet.