OPP-kontrakt vedrørende Danske kaserner som Offentligt Privat Partnerskab (OPP)

En ny sikkerhedspolitisk situation har ændret trusselsbilledet alvorligt i Europa og skabt et øget behov for hastig militær oprustning, herunder investeringer i nye og forbedrede indkvarteringsbygninger. I lyset heraf ønsker Etablissements­ & Terrænkommandoen (ETK) at indgå i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) med én eller to private partnere (OPP-­leverandører), idet …

CPV: 45000000 Строителни и монтажни работи, 50700000 Услуги по ремонт и поддържане на инсталации на сгради, 71500000 Услуги, свързани със строителството
Място на изпълнение:
OPP-kontrakt vedrørende Danske kaserner som Offentligt Privat Partnerskab (OPP)
Издаващ орган:
Etablissement- og Terrænkommandoen
Номер на наградата:

1. Køber

1.1 Køber

Officielt navn : Etablissement- og Terrænkommandoen
Køberens retlige status : Central regeringsmyndighed
Den ordregivende myndigheds aktivitet : Forsvarsområdet

2. Procedure

2.1 Procedure

Titel : OPP-kontrakt vedrørende Danske kaserner som Offentligt Privat Partnerskab (OPP)
Beskrivelse : En ny sikkerhedspolitisk situation har ændret trusselsbilledet alvorligt i Europa og skabt et øget behov for hastig militær oprustning, herunder investeringer i nye og forbedrede indkvarteringsbygninger. I lyset heraf ønsker Etablissements­ & Terrænkommandoen (ETK) at indgå i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) med én eller to private partnere (OPP-­leverandører), idet opgaven konkurrenceudsættes i to delaftaler med mulighed for at byde særskilt på hver af de to aftaler eller give et samlet bud på opp-projektet som helhed. Hastighed og sikkerhed omkring projektet er absolut kritisk og helt centralt i processen. Begge forhold gør, at både konkurrenceudsættelse og opførelse kommer til at foregå under betydeligt tidspres og med fokus på sikkerhed i forhold til spredning af informationer mv. Der henvises i den forbindelse til lovforslag nr. 222 fremsat i Folketinget til 1. behandling den 26. juni 2025 til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål ( https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l222/index.htm). OPP’et skal skabe moderne, funktionelle og fleksible indkvarteringsbygninger, der understøtter, at alle soldater har adgang til komfortabel og velindrettet indkvartering. Bygningerne skal også fungere som moderne læringsmiljøer, hvor værnepligtige kan modtage daglig undervisning. ETK inviterer derfor med denne forhåndsmeddelelse mulige private partnere til at indgå i en dialog om, hvordan markedet kan levere løsninger, der kan imødekomme ovenstående behov og bidrage til en fælles offentlig­-privat opgaveløsning af en væsentlig samfundsopgave. ETK har selv i forbindelse med de enkelte lokationer en egen decentral driftsorganisation, som forventes at kunne varetage en væsentlig del af den løbende bygningsdrift. Denne driftsenhed skal indgå som den direkte samarbejdspartner til OPP­-leverandørens driftsorganisation. Bygningerne skal udtrykke ETK's ønske om at fremstå som en moderne virksomhed, der fokuserer på høj kvalitet, hvor soldaterne føler sig velkomne, motiverede og hjemme. Målet er hurtigst muligt at skabe et fleksibelt og dynamisk samarbejde pba. en løbende dialog, som kan tilpasses ændrede behov og muligheder over tid. En totaløkonomisk tilgang i OPP­-projektet for indkvartering er afgørende for at sikre, at projektet leverer den bedste værdi for pengene over hele dets levetid. Bygningerne skal sikre, at der meget hurtigt etableres de nødvendige faciliteter til de værnepligtige, og at der opnås en optimal drift, at der sikres fleksibilitet overfor skiftende behov, og at der bygges med materialer, der er robuste, har lang levetid og kan tåle hårdt brug. ETK forventer, at der skal etableres i alt 29 bygninger (1 bygning indeholder 54 værelser) placeret på 11 lokationer over hele Danmark, inkl. Bornholm omfattende 110.000 kvm. Delaftale A – Nord forventes at omfatte 702 værelser svarende til ca. 49.500 kvm, hvoraf 198 værelser udgør option, og Delaftale B – Syd forventes at omfatte 864 værelser svarende til ca. 60.500 kvm, hvoraf 324 værelser udgør option. Det bemærkes, at der eventuelt kan ske fravigelse i antallet af 29 standardbygninger ved OPP-leverandørens mulige valg af anden etageløsning, idet ETK i visse tilfælde tillader indkvarteringsbygninger med 2, 3 og 4 etager. MARKEDSDIALOG/INFORMATIONSMØDE Markedsdialogen gennemføres på skriftligt grundlag, men deltagere har også mulighed for at anmode om deltagelse på et fælles informationsmøde onsdag den 6. august 2025, kl. 9.30 – 11.30. Mødet afholdes på Kalvebod Brygge 32, 1560 København. Deltagere i markedsdialogen (skriftlig som fysisk deltagelse) skal forvente at afgive en fortrolighedserklæring for at kunne deltage i markedsdialogen. Såfremt du ønsker at deltage i markedsdialogen, bedes du sende en e-mail til OPP-projekt@poulschmith.dk markeret “Markedsdialog, Konkurrenceudsættelse af OPP-­kontrakt, Etablissement og Terrænkommandoen”. Herefter vil du få tilsendt en fortrolighedserklæring til udfyldelse. Når den fremsendte fortrolighedsaftale er indsendt og godkendt, vil du modtage et link (Digitale Udbud) med adgang til skriftligt materiale i form af markedsdialogteaser, betingelser for egnethed og udvælgelse samt udvælgelsesspørgeskema. Der gives løbende adgang til deltagelse i markedsdialogen (skriftligt materiale via link) i perioden frem til mandag den 4. august 2025, kl. 12.00. Såfremt du ønsker at deltage i informationsmødet, bedes du sende en e-mail til OPP-projekt@poulschmith.dk . Deltagelse i informationsmødet kræver også en godkendt fortrolighedsaftale. Fristen for tilkendegivelse af interesse om deltagelse i markedsdialog/informationsmøde, er mandag den 4. august 2025, kl. 12.00. Dette med henblik på at sikre, at eventuelle fortrolighedsaftaler kan nå at være godkendt til informationsmødet onsdag den 6. august 2025. Ved tilmelding angives antal deltagere, navn, titel og virksomhed. ETK forbeholder sig at begrænse antallet af deltagere på vegne af den enkelte ansøger til maksimalt 4 deltagere pr. ansøger.

2.1.1 Formål

Kontraktens hovedformål : Bygge og anlæg
Supplerende kontrakttype : Tjenesteydelser
Primær klassifikation ( cpv ): 45000000 Bygge- og anlægsarbejder
Supplerende klassifikation ( cpv ): 71500000 Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri
Supplerende klassifikation ( cpv ): 50700000 Reparation og vedligeholdelse af installationer i bygninger

2.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Nordjylland ( DK050 )
Land : Danmark

2.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Sydjylland ( DK032 )
Land : Danmark

2.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Bornholm ( DK014 )
Land : Danmark

2.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Vest- og Sydsjælland ( DK022 )
Land : Danmark

2.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Vestjylland ( DK041 )
Land : Danmark

2.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Nordsjælland ( DK013 )
Land : Danmark

2.1.4 Generelle oplysninger

Yderligere oplysninger : EGNETHED OG UDVÆLGELSESPROCES Foruden deltagelse i markedsdialogen kan en aktør vælge at anmode om udvælgelse med henblik på deltagelse i den videre tilbuds- og forhandlingsproces. Udvælgelsen gennemførelsen umiddelbart efter afslutningen af markedsdialogen, men det er ikke en forudsætning for deltagelse i udvælgelsen at deltage i informationsmøde mv. Såfremt du ønsker at anmode om udvælgelse til deltagelse i videre tilbuds- og forhandlingsprocessen, bedes du sende en e-mail til OPP-projekt@poulschmith.dk markeret “Anmodning om udvælgelse, konkurrenceudsættelse af OPP­-kontrakt, Etablissement og Terrænkommandoen”. Fristen for anmodning om udvælgelse er mandag den 11. august 2025, kl. 12.00. ETK ønsker at gå videre med 3-4 tilbudsgivere. Konkurrenceudsættelsen kommer til at indbefatte en forhandlingsrunde, men den vil være stærkt komprimeret og foregå under stort tidspres og med visse sikkerhedsforanstaltninger relateret til adgang til materiale mv. Krav til teknisk/faglig formåen: Ansøgere bør aflevere op til (maksimalt) 5 referencer for projektering, opførelse og anlæg af sammenlignelige byggerier af tilsvarende størrelse og kompleksitet, som ansøger har udført i løbet af de sidste 10 år inden ansøgningsfristen. ETK lægger ved udvælgelsen særligt vægt på, at ansøger via maksimalt fem (5) referencer i videst muligt omfang kan dokumentere erfaring med følgende:  Kompetencer vedrørende projektering og opførelse af OPP-/OPS-projekter.  Kompetencer vedr. udførelse af projekt-porteføljer, som omfatter flere samtidige byggerier på flere forskellige lokationer.  Kompetencer vedr. udførelse af skærpet sikkerhedsbyggeri, f.eks. militære anlæg, retspsykiatri, fængsler osv. Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige arbejder, vurderes det i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenter relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte ydelser. Såfremt en reference mangler en eller flere af de ovenfor nævnte oplysningstyper, vil dette ikke nødvendigvis føre til at referencen ikke optages til vurdering, men dette vil dog kunne komme ansøgeren til skade ved udvælgelsen. Den 20. august 2025 meddeler ETK resultatet af udvælgelsen, og de udvalgte deltagere opfordres til at afgive indledende tilbud. De udvalgte deltagere vil herefter få mulighed for besigtigelse af mock-up den 21. august 2025. Samtidig udsender ETK (nyt) link til det endelige materiale til de udvalgte ansøgere. Det er en betingelse for deltagelsen i tilbudsfasen, at de udvalgte aktører parallelt med tilbudsudarbejdelsen igangsætter projekteringen af OPP­-projektet. Dette er nødvendigt af hensyn til de meget stramme tidsfrister. Der ydes honorar (inden for fast beløbsramme) for dette arbejde. GRUNDLAG Processen gennemføres med henvisning til udbudslovens § 23, stk. 3, herunder Danmarks væsentlige sikkerhedsmæssige interesser, idet der er behov for meget hurtigt at kunne etablere statslig infrastruktur og byggeri m.v. med henblik på at varetage et nationalt forsvarsformål (og et civilt beredskabsformål) til understøttelse af Forsvaret. Derfor igangsættes projekteringen af opgaven (mod fast honorarramme/tilbudsvederlag) samtidig med at forhandlings- og tilbudsprocessen pågår. Processen vil være underlagt krav om fortrolighed, ligesom der i kontrakten vil indgå et bilag om militær sikkerhed. VILKÅR FOR ANSØGNING OM EGNETHED OG UDVÆLGELSE MV. Indlevering af erklæring om udelukkelsesgrunde: Ansøgeren skal indlevere en erklæring vedr. udelukkelsesgrunde. Skabelonen fremgår til Skema for egnethed og udvælgelse. ETK gør opmærksom på, at ansøgere vil blive udelukket fra konkurrencen, såfremt ansøgeren (eller støttevirksomheder eller for konsortier mv.: blot én af de i konsortiet mv. indgående virksomheder) er dømt for et eller flere af nedenstående forhold, kan ansøger(e) eller støttevirksomheder bliver udelukket: - deltagelse i en kriminel organisation, jf. artikel 2, stk. 1 i fælles aktion 98/733/RIA - bestikkelse som defineret i hhv. artikel 3 i retsakt af 26. maj 1997 og artikel 2, stk. 1 i rammeafgørelse 2003/568/RIA - svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser - terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i hhv. artikel 1 og 3 i rammeafgørelse 2002/475/RIA og anstiftelse, medvirken og forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte rammeafgørelses artikel 4 - hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som defineret i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF Der vil endvidere blive tale om udelukkelse, såfremt ansøgeren (eller støttevirksomheder eller for konsortier mv.: blot én af de i konsortiet mv. indgående virksomheder): - er under konkurs, likvidation skifte eller tvangsakkord - er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed, som f.eks. overtrædelse af gældende lovmæssige bestemmelser om eksport af følsomt forsvarsudstyr og/eller sikkerhedsudstyr - i forbindelse med udøvelse af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som en myndighed bevisligt har konstateret, som f.eks. misligholdelse af sine forpligtelser med hensyn til informationssikkerhed eller forsyningssikkerhed i forbindelse med en tidligere kontrakt - på grundlag af ethvert bevismiddel, herunder beskyttede datakilder, vurderes ikke at besidde den pålidelighed, som er nødvendig for at udelukke, at der består nogen sikkerhedsrisiko for ETK ved at indgå kontrakt med den pågældende - ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til at betale skatter og afgifter i henhold til lovgivningen i Danmark - svigagtigt har givet urigtige oplysninger i forbindelse med nærværende ansøgning Herudover gælder, at hvis virksomhedens ubetalte forfaldne gæld vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor ansøger er etableret, på datoen for ansøgningens afgivelse er på DKK 100.000 eller derover, kan virksomheden blive udelukket fra deltagelse. Indlevering af støtteerklæring teknisk/faglig formåen: Ansøgeren skal indlevere en støtteerklæring, hvori den eller de enheder, som ansøgeren baserer sig på, erklærer at stille deres teknisk/faglige formåen til rådighed for ansøger, såfremt denne bliver tildelt kontrakten. Skabelonen fremgår til Skema for egnethed og udvælgelse. Indlevering af konsortieerklæring: Ansøgeren skal sammen med sin ansøgning indgive en erklæring, såfremt ansøgning om udvælgelse afgives af en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), Skabelonen fremgår til Skema for egnethed og udvælgelse. Erklæringen udfyldes og underskrives af de virksomheder, der er deltagere i konsortiet. Artikel 5k i forordning nr. 833/2014 med senere ændringer: Opmærksomheden henledes på, at konkurrencen er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). ETK forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i processen at kræve dokumentation for, at de økonomiske aktører ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve en erklæring herom og/eller dokumentation for aktørernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. KONTRAKT VILKÅR MV. Aktstykke: Opmærksomheden henledes på, at gennemførelsen af projektet kræver godkendelse fra Folketingets Finansudvalg (aktstykke). Militær sikkerhed: OPP-kontrakten stiller krav om overholdelse af (militære) sikkerhedsforanstaltninger, herunder krav om sikkerhedsgodkendelse.
Retsgrundlag :
Direktiv 2014/24/EU

3. Del

3.1 Teknisk ID for delen : PAR-0001

Titel : OPP-kontrakt vedrørende Danske kaserner som Offentligt Privat Partnerskab (OPP)
Beskrivelse : Se afsnit 2.1 i denne meddelelse.

3.1.1 Formål

Kontraktens hovedformål : Bygge og anlæg
Supplerende kontrakttype : Tjenesteydelser
Primær klassifikation ( cpv ): 45000000 Bygge- og anlægsarbejder
Supplerende klassifikation ( cpv ): 71500000 Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri
Supplerende klassifikation ( cpv ): 50700000 Reparation og vedligeholdelse af installationer i bygninger

3.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Nordjylland ( DK050 )
Land : Danmark

3.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Sydjylland ( DK032 )
Land : Danmark

3.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Bornholm ( DK014 )
Land : Danmark

3.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Vest- og Sydsjælland ( DK022 )
Land : Danmark

3.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Vestjylland ( DK041 )
Land : Danmark

3.1.2 Udførelsessted

Landsdel (NUTS) : Nordsjælland ( DK013 )
Land : Danmark

3.1.3 Varighed

Varighed : 23 År

3.1.5 Generelle oplysninger

Reserveret deltagelse : Deltagelse uden forbehold.
Udbuddet er omfattet af aftalen om offentlige udbud (GPA) : nej
Dette udbud er også egnet for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) : ja
Yderligere oplysninger : Se afsnit 2.1.4 i denne meddelelse.

3.1.7 Udbudsvilkår

Udførelsen af kontrakten skal ske inden for rammerne af programmer for beskyttet beskæftigelse : Nej

3.1.8 Teknikker

Rammeaftale :
Ingen rammeaftale

3.1.9 Yderligere oplysninger, mægling og gennemgang

Organisation med ansvar for klager : Klagenævnet for Udbud
Organisation, der leverer supplerende oplysninger om udbudsproceduren : Etablissement- og Terrænkommandoen
Organisation, der sikrer adgang til udbudsdokumenterne offline : Etablissement- og Terrænkommandoen
Organisation, der leverer yderligere oplysninger om klageprocedurerne : Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Organisation, der modtager ansøgninger om deltagelse : Etablissement- og Terrænkommandoen
Organisation, der behandler tilbud : Etablissement- og Terrænkommandoen

8. Organisationer

8.1 ORG-0001

Officielt navn : Etablissement- og Terrænkommandoen
Registreringsnummer : 16287180
Postadresse : Arsenalvej 55
By : Hjørring
Postnummer : 9800
Landsdel (NUTS) : Nordjylland ( DK050 )
Land : Danmark
Telefon : +45 25578715
Internetadresse : www.ejendomsstyrelsen.dk
Denne organisations roller :
Køber
Organisation, der leverer supplerende oplysninger om udbudsproceduren
Organisation, der sikrer adgang til udbudsdokumenterne offline
Organisation, der modtager ansøgninger om deltagelse
Organisation, der behandler tilbud

8.1 ORG-0002

Officielt navn : Klagenævnet for Udbud
Registreringsnummer : 37795526
By : Viborg
Postnummer : 8800
Landsdel (NUTS) : Vestjylland ( DK041 )
Land : Danmark
Denne organisations roller :
Organisation med ansvar for klager

8.1 ORG-0003

Officielt navn : Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Registreringsnummer : 10294819
Postadresse : Carl Jacobsens Vej 35
By : Valby
Postnummer : 2500
Landsdel (NUTS) : Byen København ( DK011 )
Land : Danmark
Telefon : 41715000
Internetadresse : https://kfst.dk/
Denne organisations roller :
Organisation, der leverer yderligere oplysninger om klageprocedurerne

8.1 ORG-0000

Officielt navn : Publications Office of the European Union
Registreringsnummer : PUBL
By : Luxembourg
Postnummer : 2417
Landsdel (NUTS) : Luxembourg ( LU000 )
Land : Luxembourg
Telefon : +352 29291
Internetadresse : https://op.europa.eu
Denne organisations roller :
TED eSender

Oplysninger om bekendtgørelsen

Bekendtgørelsens ID : d4b345e8-1e34-4b20-905d-872aa67780a9 - 01
Formulartype : Planlægning
Bekendtgørelsestype : Forhåndsmeddelelse eller vejledende periodisk bekendtgørelse, der kun er anvendt til informationsformål
Afsendelsesdato for bekendtgørelsen : 10/07/2025 12:03 +00:00
Bekendtgørelsens officielle sprog : dansk
Bekendtgørelsesnummer : 00452196-2025
EUT-S-nummer : 131/2025
Offentliggørelsesdato : 11/07/2025
Den påtænkte dato for offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse inden for denne procedure : 20/08/2025