Yderligere oplysninger
:
Udbudslovens § 134 a finder anvendelse på nærværende udbudsprocedure. --- Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via Amgros' anvendte elektroniske udbudssystem. For at få adgang til udbudsmaterialet, skal tilbudsgiver være registreret eller registrere sig som bruger. Såfremt tilbuddet indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende. Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. For information vedrørende spørgsmål og svar henvises til udbudsbetingelserne. --- Tilbudsgiver skal sammen med sit tilbud indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Det er ikke nødvendigt for tilbudsgiver at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende tilbudsgiver, der indgiver tilbuddet, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt tilbudsgiveren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed. Inden tildelingsbeslutningen skal den/de tilbudsgiver(e), som Amgros har til hensigt at tildele rammeaftalerne til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151-152, jf. § 153. Som alternativ til den dokumentation, der er nævnt i udbudslovens §§ 153-155, 157 og 158, kan tilbudsgiver forelægge Amgros et certifikat for optagelse på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, som er udstedt af den kompetente myndighed. Amgros kan kun acceptere certifikat for optagelse på en officiel liste fra tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører den officielle liste. --- Det bemærkes at, der er anført et skøn over den forventede samlede kontraktsum for alle delaftaler/rammeaftaler i aftalernes fulde løbetid, inklusive prisen for alle optioner og forlængelser. Der er ligeledes under hver delaftale anført et skøn over den forventede samlede kontraktsum for den enkelte delaftale i delaftalens fulde løbetid. Forskellen på den anslåede værdi og den maksimale værdi er begrundet i usikkerheden om de enkelte rammeaftalers (delaftalers) endelige værdi. Usikkerheden om rammeaftalernes endelige værdier skyldes navnlig usikkerhed om de bevillinger, der tilkommer projektet løbende, hvilket beror på politiske beslutninger. De anslåede værdier er således udtryk for Amgros' skøn over det forventede træk på rammeaftalerne, mens de maksimale værdier udtrykker de højeste anslåede værdier af samtlige kontrakter, der skal leveres inden for rammeaftalernes løbetid. Der er herved taget højde dels for Amgros' forventninger baseret på et mest sandsynligt træk på rammeaftalerne, dels for den forventede usikkerhed, der er forbundet med dette skøn. I forhold til de anslåede værdier gøres der særligt opmærksom på, at tilbudsgiver ikke er garanteret noget mindstetræk på rammeaftalerne, og det anførte skøn indebærer ikke et tilsagn fra Amgros om et mindstetræk på rammeaftalerne. Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalerne, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra de anslåede værdier i såvel opad- som nedadgående retning. --- Amgros kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav. --- Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). Amgros forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at de økonomiske aktører ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve en erklæring herom og/eller dokumentation for aktørernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. --- Det bemærkes, at den anførte varighed fra underskrivelse af rammeaftalerne er 2 år med mulighed for forlængelse ad to gange i op til 1 år for hver gang.