Titel
:
Anskaffelse af bassiner og vandbehandlingsanlæg til Silkeborg Svømmecenter
Beskrivelse
:
Nærværende udbud omfatter anskaffelsen og installation af bassiner og vandbehandlingsanlæg i forbindelse med opførelsen af Silkeborg Svømmecenter med tilhørende udearealer på en grund beliggende i området Søholt i det nordlige Silkeborg (herefter benævnt ”Svømmecenteret”). Søholt er et stort, rekreativt område tæt på centrum af Silkeborg, der omfatter fodboldstadion, håndboldstadion, atletikstadion, opvisningshaller, skaterpark og adskillige andre faciliteter og foreningsaktiviteter. Silkeborg Kommune har udviklet en ambitiøs helhedsplan for området, der tager sigte på at bringe endnu flere idrætsgrene og faciliteter til området, samtidig med at der sikres sammenhængskraft, samhørighed og synergi mellem områdets mange aktører. Der er tale om et svømmecenter til både konkurrence-, undervisnings- og kommerciel brug. Svømmecenterets funktioner og faciliteter skal således kunne opfylde en bred vifte af behov og ønsker fra mange forskellige kategorier af brugere, herunder elitesvømmere, motionssvømmere, begyndersvømmere, familier og unge, der vil lege eller slappe af med wellness, personer med behov for genoptræning, osv. Svømmecenteret skal indeholde flere forskellige typer bassiner, herunder: • Et 50-meter konkurrencebassin med mobilbro • Et 25-meter undervisnings- og aktivitetsbassin med vipper • Et familie- og oplevelsesbassin • Mindre bassiner til blandt andet genoptræning, terapi og børnesvømning For nærmere om entreprisen, se Mappe 03 – Beskrivelser, og Mappe 04 – Specifikationer. Udbuddet gennemføres parallelt med et andet udbud vedrørende en rammeaftale om opførelsen af Silkeborg Svømmecenter, som danner grundlag for selve opførelsen af svømmecenteret. De to entrepriser skal i fællesskab realisere projektet i et tæt og koordineret samarbejde.
Identifikator for proceduren
:
bf1d0187-2886-4d77-914d-7390c999ba86
Tidligere bekendtgørelse
:
997f090e-57c4-4bce-ad9a-77157be879ac-01
Intern ID
:
ab6e0510-0071-448f-a26b-3eea8bd00d08
Udbudsprocedure
:
Udbud med forhandling/indkaldelse af tilbud med forudgående offentliggørelse
Proceduren er en hasteprocedure
:
nej
Hovedpunkterne i proceduren
:
Blandt de ansøgere, som er konditionsmæssige, vil Bygherre udvælge fire (4) ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud. Såfremt antallet af konditionsmæssige ansøgninger er lavere end fire (4), vil Bygherre vurdere, om antallet af egnede ansøgere skaber tilstrækkelig konkurrence og opfordre disse til at afgive tilbud, hvis det er tilfældet. Er der mere end fire (4) konditionsmæssige, egnede ansøgere, vil Bygherre foretage en udvælgelse af de ansøgere, som i lyset af den udbudte opgave har den bedste tekniske og faglige formåen. Udvælgelse vil blive foretaget på baggrund af en helhedsvurdering af, hvilke ansøgere der har de mest relevante referencer. Udvælgelsen vil ske på baggrund af en vurdering af de mest sammenlignelige, relevante referencer set i forhold til den udbudte entreprise, som den er beskrevet i udbudsmaterialet. I jo højere grad referencerne er sammenlignelige med den udbudte entreprise, desto mere relevant er referencerne vurderet. Begrænsning af ansøgere baseres herudover på, i hvor høj grad følgende prioriterede underpunkter er indeholdt i referencerne: Der vil ved udvælgelsen blive lagt vægt på graden af ansøgers erfaring med etableringen af bassiner og vandbehandlingsanlæg, hvor følgende vil blive tillagt positiv vægt: • Dokumenteret omfattende erfaring med komplekse bassinprojekter, herunder projekter med flere bassintyper og avancerede vandbehandlingsanlæg til offentligt brug. • Erfaring med projekter gennemført i tæt samarbejde med totalentreprenør eller bygherre, fx i en faseopdelt proces med udvikling, koordinering og grænsefladehåndtering. Udvælgelsen baseres på en helhedsvurdering af referencernes relevans, omfang og kompleksitet i forhold til det udbudte projekt. Projekter, der mest ligner Silkeborg Svømmecenter i funktion, størrelse og teknisk kompleksitet, vil blive vurderet mest positivt. Referenceprojekter, som er afsluttet (afleveret), eller hvor størstedelen af arbejdet er udført, vægtes højere end referenceprojekter, der netop er påbegyndt, eller hvor der kun er udført en del af arbejderne. Referencerne vil blive bedømt ud fra en helhedsvurdering. Det er ikke et krav, at ovenstående udvælgelseskriterier opfyldes i samme reference, men det vil vægte særligt positivt, jo flere af de prioriterede underpunkter, der indgår i samme reference. Udbud med forhandling, herunder prækvalifikation, indledende tilbudsrunde, forventeligt én forhandlingsrunde, der gennemføres som mundtligt forhandling, samt endeligt tilbud. Bygherre forbeholder sig dog retten til at tildele på baggrund af det indledende tilbud, ligesom Bygherre forbeholder sig ret til at gennemføre flere forhandlingsrunder.
2.1.1
Formål
Kontraktens hovedformål
:
Bygge- og anlægsarbejder
Primær klassifikation
(
cpv
):
45212212
Byggearbejde i forbindelse med svømmebassiner
Supplerende klassifikation
(
cpv
):
37412000
Udstyr til vandsport
Supplerende klassifikation
(
cpv
):
45230000
Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med rørledninger, kommunikations- og stærkstrømsledninger, med hovedveje, veje, flyvepladser og jernbaner; nivelleringsarbejde
Supplerende klassifikation
(
cpv
):
45232000
Arbejder og følgearbejder i forbindelse med rørledninger og kabler
Supplerende klassifikation
(
cpv
):
45300000
Udførelse af bygningsinstallationer
Supplerende klassifikation
(
cpv
):
45330000
Blikkenslagerarbejde
Supplerende klassifikation
(
cpv
):
45332000
Blikkenslager- og rørlægningsarbejde
Supplerende klassifikation
(
cpv
):
45332200
Sanitetsinstallationer
2.1.2
Udførelsessted
Landsdel (NUTS)
:
Østjylland
(
DK042
)
2.1.3
Værdi
Anslået værdi eksklusiv moms
:
60 000 000
Dansk krone
2.1.4
Generelle oplysninger
Yderligere oplysninger
:
Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder afklaret ved at stille spørgsmål til udbuddet. Bygherre besvarer spørgsmål ved at uploade spørgsmål/svar-dokumentet. Det er tilbudsgivers eget ansvar at holde sig ajour med materialet i udbudssystemet ETHICS. Spørgsmål modtaget inden spørgefristen blive besvaret af Bygherre, hvorimod spørgsmål modtaget efter spørgefristens udløb, alene vil blive besvaret, hvis spørgsmålets karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for Bygherre at besvare spørgsmålet inden svarfristen. Bygherre har valgt ikke at udbyde særskilte delaftaler. Bygherre har, med baggrund i økonomiske forhold skønnet, at der med en samlet kontrakt kan opnås mere fordelagtige priser. Af hensyn til kvaliteten og sammenhængen i den samlede udbudte opgave vurderes det hensigtsmæssigt med én samlet kontrakt, ligesom en opdeling, ud fra et markedsmæssigt forhold, ikke skønnes at give yderligere virksomheder – herunder SMV – øget mulighed for at afgive tilbud. Vedrørende dokumentation: Tilbudsgiver skal indsende udfyldt og underskrevet tro- og loveerklæring (sanktioner mod Rusland) vedrørende forordning om Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, jf. RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/576 af. 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine. Tilbudsgiver skal på tro- og love erklære, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1-3, samt udbudslovens § 136. Tilbudsgiver, andre enheder og sammenslutninger skal, på Bygherrens opfordring, fremlægge dokumentation for de oplysninger, som er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 144 og 152. Hvis Tilbudsgiver baserer sig på andre virksomheders kapacitet eller indgår i et konsortium vedlægges støtteerklæring/konsortieerklæring underskrevet. Dokumentation for udelukkelsesgrunde: Hvis tilbudsgiver, sammenslutningens deltagere eller andre enheder er fra Danmark, fremlægges dokumentationen i form af en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen. Serviceattesten må maksimalt være 6 måneder gammel regnet fra den dato som Bygherre har fastsat som frist. Hvis Tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder ikke er fra Danmark, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis. E-Certis er et online informationssystem, som skal benyttes til at finde frem til den rette dokumentation, der skal anvendes af EU-medlemslandene, i forbindelse med udbud. Såfremt disse lande ikke udsteder de relevante certifikater eller dokumenter, eller de udstedte certifikater eller dokumenter ikke dækker alle de relevante tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som Bygherre har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Vedrørende dokumentation for teknisk og faglig formåen: Tilbudsgiver vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder Bygherre sig ret til at kontakte tilbudsgiver eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Vedrørende økonomisk og faglig formåen: Oplysninger om økonomiske nøgletal kan ske gennem årsregnskaber, medmindre Bygherre kan skaffe de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database, eller Bygherre allerede er i besiddelse af den fornødne dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer.